Verdens største pokerturneringer – en top 3
Der er et utal af pokerturneringer rundt omkring i verden, mange med seriøse præmiesummer og glamourøse lokaliteter, men af de mest kendte og dem, der tiltrækker de bedste spillere, er her de 3 topscorere.
1. World Series of Poker
Turneringen der gjorde poker kendt blandt folket og også den mest prestigefyldte. WSOP afholdes hvert år i Las Vegas og består af en samling af forskellige turneringer, hvor det er det afsluttende “Main Event” der tiltrækker mest opmærksomhed. At vinde dét er noget af det største blandt pokerspillere og den direkte vej til pokerberømmelsens tinder. Vinderen modtager, udover en præmie på adskillige millioner dollars, et WSOP armbånd og er at betragte som poker “World Champion”.
2. World Poker tour
WPT er en samling turneringer, hvoraf mange i sig selv er seriøst store og prestigefyldte, som kulminerer i WPT World Championship, der afholdes på Bellagio Casinoet i Las Vegas. World Poker Tour er et decideret tv-fænomen, som transmitteres i sæsoner, hvor de enkelte events dækkes som optakt til sæsonfinalen, der er “final table” ved WPT World Championship. Enhver kan deltage i turneringerne ved enten at vinde en satellitturnering eller betale buy-in og har på den måde en chance for at komme til at sidde til bords med de helt store pokerstjerner. Buy-in til WPT World Championship er på 25.000 dollars.
3. European Poker Tour
Man kan kalde EPT den europæiske variant af WPT. Den startede i 2004 og er på samme måde en samling af turneringer. Her flokkes de største europæiske pokerspillere, særligt til det sidste event, European Poker Tour Grand Final, der afholdes i Monte Carlo, hvor præmiesummen er langt større end ved de foregående. Vinderen af det sidste bord i 2013, Steve O`Dwyer, kom af sted med over 1.200.000 euro. EPT er ligesom sin amerikanske slægtning lige så meget et tv-fænomen, som det er en sammenhængende række af pokerturneringer.