Poker Online » Spil poker pa nettet, vi guider dig til den bedste start! »

Vi er din guide til online poker i Danmark, og giver dig b.la. ? Gratis penge til danske pokersider ? Strategi-guides ? Rakeback deals ?

PC sikkerhed for pokerspillere

Som pokerspiller med(mange?) penge online er sikkerhed et vigtigt emne. De fleste som følger med på diverse pokerfora eller pokernyhedssider har hørt historier om pokerspillere, som har mistet hele eller dele af deres bankroll fordi de er blevet hacket. Alligevel er faktum at rigtigt mange pokerspillere ikke har tænkt over deres sikkerhed eller gjort noget aktivt for at sikre sig. Denne artikel handler om hvordan du kan sikre dig inden uheldet er ude og selvom det ikke er muligt at blive 100 % sikret, kan man med enkelte tiltag øge sin sikkerhed væsentligt.

poker sikkerhed

I artiklen kommer vi bl.a. ind på:
Passwords
E-mail
Opdatering af Windows og programer
Sikkerhedssoftware
Sikker sufering
Samt masser af links til relavante værktøjer/software.

Passwords

poker password
En af de typiske sikkerhedsbrister, som udnyttes af hackere er svage passwords. Rystende mange har et enkelt password de bruger til alt på nettet og det er simpelthen en kæmpe risikofaktor. Sørg som minimum for at lave separate passwords til alle pokersider og gør dem svære at gætte ved f.eks. at benytte en automatisk passwordgenerator som denne: http://www.pctools.com/guides/password/

Du kan desuden overveje at udskifte passwords løbende og anskaffe en ”security token”, hvor de tilbydes (Stars, FT, Party og Moneybookers i skrivende stund).

E-mail

En anden typisk måde hackere får adgang til pokerkonti er ved at hacke din e-mail, da det nemmer end at få adgang til selve pokerklienten. For at øge sikkerheden omkring e-mail er det en god idé at oprette en separat e-mail konto til poker og som ikke benyttes til MSN og på andre måder er offentligt kendt. Hvis hackeren ikke kender din e-mail er det unægteligt sværere at få adgang.

Opdatering af Windows og programmer

Opdatering af Windows og programmer
Det er mindre sandsynligt at hackeren forsøger at få direkte adgang til din PC og få adgang til dine pokerkonti den vej, men det er bedre at være på den sikre side og desuden beskytter nedenstående dig for andre problemer som virus og malware. Sørg for at de seneste sikkerhedsopdateringer til Windows er installeret og aktiver automatiske opdateringer ved at benytte dette link:
http://update.microsoft.com/windowsupdate/v6/default.aspx?ln=da

Det samme gælder for dine programmer og denne online scanner kan klare det for dig(scanneren findes også som download): http://secunia.com/vulnerability_scanning/personal/

Sikkerhedssoftware

poker sikkerhedssoftware
Der er udviklet en masse forskellig software til at beskytte din PC, men basalt set bør alle have antivirus, firewall og antispyware. Nedenstående er Pokeruniversitets bud på et setup efter at have lavet en del research.

avast! Free Antivirus
Classic antivirus som fungerer ved at undersøge filer mod en database over virus
http://www.avast.com/free-antivirus-download

ThreatFire
Suplerende antivirus som fungerer ved at holde øje med dine programmers adfærd
http://www.threatfire.com/

Comodo firewall
Windows kommer med en indbygget firewall, som fungerer udmærket og har den store fordel at den er simpel og er derfor at foretrække hvis man er computernoob. Men hvis man vil have en bedre beskyttelse,så er Comodo et godt alternativ.
http://personalfirewall.comodo.com/

SUPERAntiSpyware Free
Antispyware finder og fjerner uønsket software på din PC. Som tommelfingerregel er det godt at have to forskellige, da de typisk har forskellige styrker og svagheder. Husk at scanne regelmæssigt f.eks. en gang per måned.
http://www.superantispyware.com/download.html

a-squared Free
Endnu et antispyware program, som er specialiseret i trojanske heste.
http://www.emsisoft.com/en/software/free/

Sikker surfing
I en ideel verden ville man have en separate PC til at spille poker fra og hvis muligt er det endnu en god sikkerhedsforanstaltning, men i den virkelige verden spiller de fleste fra deres dagligdags PC og derfor er det vigtigt at tænke en smule over sin adfærd. Ved at lade være med at klikke på e-mail vedhæftninger fra usikre kilder og undgå at installere software, som ikke kommer direkte fra en udbyder du stoler på, er du et godt stykke på vej.

En god og sikker browser er Firefox
http://www.mozilla-europe.org/da/firefox/

Specielt hvis du tilføjer nedenstående linkscannere, som informerer dig om usikre hjemmesider:
http://www.mywot.com/
http://linkscanner.avg.com/

Hvis du følger anbefalingerne i denne artikel har du i det mindste gjort livet surt for potentielle hackere og selvom man aldrig kan være helt sikker, så burde ovenstående sikre dig et godt stykke hen ad vejen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *