Poker Online » Spil poker pa nettet, vi guider dig til den bedste start! »

Vi er din guide til online poker i Danmark, og giver dig b.la. ? Gratis penge til danske pokersider ? Strategi-guides ? Rakeback deals ?

De 3 bedste pokerspillere til dato

4 esser

At lave en udtømmende liste over de bedste pokerspillere gennem tiden er en opgave der kan vinkles på mange måder, afhængigt af hvilke kriterier man vælger. Er det dem der har tjent flest penge? Dem der har vundet flest armbånd? Bedst online eller live? Listen ændrer karakter alt efter hvad der er i fokus og er flydende og aldrig lukket, fordi der bliver ved med at dukke spillere op, der får pokerverdenen til at måbe med deres talent, frækhed og kampiver.

bedste pokerspillere

Der er dog tre spillere der ubetinget ville skulle med på snart sagt enhver liste, tre der har skabt så legendariske karrierer at de ikke er til at komme udenom, nærmest hvordan end man vinkler den. Her – ikke nødvendigvis i prioriteret rækkefølge – kommer tre poker spillere der har været med til at definere spillet.

Doyle Brunson

Doyle Brunson, nogen gange kaldet “The Godfather of Poker” har spillet professionel poker i mere end 50 år. Han har vundet ti World Series of Poker armbånd, er den første til at have vundet 1 million dollars i turneringer, har vundet “Main Event” ved WSOP to år i træk og står bag et utal af andre fornemme pokerpræstationer. Den 80-årige pokerspiller har skrevet adskillige bøger om det spil han har levet med størstedelen af sit liv og er stadig aktiv ved bordene. I 2006 blev han af Bluff Magazine kåret som den mest indflydelsesrige kraft i pokerverdenen.

Chip Reese

Chip Reese døde i 2007 i en alder af 56 år men var kendt som en af de bedste cash game spillere i verden. Han gjorde ikke så meget i turneringer, da han mente der var mere at hente i cash games, men han var alligevel indehaver af tre World Series of Poker armbånd. I 2006 vandt han den prestigefyldte H.O.R.S.E. turnering ved WSOP som satte buy-in rekord med et buy-in beløb på 50.000 dollars.
Reese skrev kapitlet om pokervarianten 7 card stud til Doyle Brunsons bog bedst sælgende bog om pokerstrategi “Super/System”.

Phil Ivey

Phil Ivey er i denne kontekst en relativt ny figur på scenen, men hans bedrifter og tilgang til spillet er så imponerende at han fortjener at optage en af listens pladser allerede inden hans karriere har formet sig endeligt. I en alder af bare 37 år er han indehaver af 9 World Series of Poker armbånd, ni gange har han siddet ved finalebordet ved World Poker Tour og bliver af mange betragtet som den bedste allround pokerspiller i verden i dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *