Poker Online » Spil poker pa nettet, vi guider dig til den bedste start! »

Vi er din guide til online poker i Danmark, og giver dig b.la. ? Gratis penge til danske pokersider ? Strategi-guides ? Rakeback deals ?

7 Kernekompetencer

I bogen Goals! præsenterer Brian Tracy en teori om, at alle fagområder består af 5-7 kernekompetencer, og at det samlede resultat er begrænset af den kernekompetence, man håndterer dårligst.

Hans forslag er, at identificere kernekompetencerne, bedømme sig selv i forhold til hvert enkelt og derefter gå i gang med at arbejde med sit svageste område for at opnå den største effekt hurtigst muligt i forhold til det samlede resultat.

resultat poker

Jeg satte mig for at overføre det på poker og se, om der var noget om snakken. Efter at have tænkt en del over det og vendt det med nogle af de pokerspillere, jeg respekterer mest, kom jeg frem til, at poker består af de 7 følgende kerneområder: Bankroll management, game selection, teknik/strategi, reading skills, tiltkontrol, koncentration og målsætning.

I denne artikel vil jeg kort forklare, hvad hvert enkelt område indebærer og give et par forslag til, hvordan du kan blive bedre til de enkelte områder.

Bankroll management – hvordan du håndterer din investering i poker.

Din bankroll kan sammenlignes med andre investeringer, og du bør sørge for at få mest muligt ud af din investering i poker. De fleste, som begynder på poker, har alt for lidt kapital i forhold til den takst, de spiller og udsætter sig selv for en kæmpe risiko for at gå bust.

Mange af de pokerspillere, som kommer over den første hurdle og får bygget en fornuftig bankroll, bliver for konservative og formår ikke at rykke hurtigt nok op i limit.Dette kan f.eks. gøres ved at sætte et beløb af og tage et ”skud” på et højere limit. Går det galt, kan man altid gå ned igen og tjene til et nyt forsøg.Går det godt, er der ingen grund til at se sig tilbage.

Når så man er kommet til det niveau, hvor man har den bedste forrentning af sin investering, gælder det om at få trukket alle de penge, man ikke har direkte brug for online ud, så de kan trække renter i stedet for at stå og trække støv på en pokerkonkto. Mange på dette niveau kan med fordel have en del af rullen stående i banken, så den kan skydes ind ved behov, men trækker renter, så længe der ikke er brug for den i spil.

Game selection – hvordan du opnår højst muligt forventet timeløn

At bruge tid på at finde de bedste modstandere kan sagtens være de vigtigste minutter, du bruger som pokerspiller.Dine resultater i det lange løb er nemlig lig med ”kvaliteten af dine beslutninger” – ”kvaliteten af dine modstanderes beslutninger”. Det betyder, at jo større fejl dine modstandere laver, des højere vil din forventede timeløn være.
Gode råd om game selection:

Game selection – hvordan du opnår højst muligt forventet timeløn
Spred din bankroll ud på flere sider, så du har mulighed for at vælge dine modstandere med omhu (mest aktuelt hvis du spiller højt).
Brug software som Smart Buddy for at finde ud af, om dine foretrukne modstandere er online.
Tag noter om dine modstandere, specielt de dårlige spillere. På den måde ved du, om et bord er godt, og du ved også, hvordan du skal spille mod den pågældende spiller.
Søg først efter spillere du kender. Derefter kan du kigge på, hvor mange spillere der er med per flop, short stacks, location mm.
Se min video om gameselection.

Teknik/Strategi – hvordan du laver gode beslutninger i poker

Jeg plejer at sige, at teknik og strategi er alt det, du kan læse om i pokerbøger. Altså hvilke hænder du skal spille pre-flop, hvordan du bruger semibluff osv.

For at blive en teknisk dygtig pokerspiller vil jeg foreslå, at du udover at se videoer på Pokeruniversitetet læser bøger, tænker og tager noter, diskuterer og prøver tingene i praksis – intet kan erstatte erfaring i poker.

Reading skills – hvordan du sætter din modstander på en snæver range eller en specifik hånd

Emnet fortjener helt klart en separat og mere fyldest gørende artikel, men her kommer den korte version.

Evnen til at præcist at vide, hvad din modstander sidder med, vil gøre alle beslutninger i poker nemmere og dine resultater bedre.

For ikke at famle mig frem i blinde har jeg udviklet et system til at indsnævre, hvad modstanderen kan sidde med i en given situation. Kort fortalt holder jeg øje med, hvordan han håndterer forskellige typer af hænder før floppet, og hvordan han håndterer forskellige typer af hænder efter floppet. Når så jeg skal bruge præcis information om, hvad han sidder med, sammenholder jeg hans preflop-tendenser, hans postflop-tendenser, hvordan boardet ser ud og bettingen i den aktuelle hånd. Efter den analyse står jeg oftest tilbage med meget få mulige hænder.

Tiltkontrol – hvordan du minimerer store tab på grund af at være følelsesmæssigt involveret

Det siger sig selv, at det på lang sigt er meget dyrt at spille direkte dårligt og langt under, hvad man normalt præsterer i perioder.

At håndtere tilt er en konstant proces, som man aldrig kommer over – hvis nogen siger til dig, at de aldrig tilter, så lyver de enten for dig eller for sig selv. Når det er sagt, kan man dog stort set slippe af med den grimme tilt, og man kan ligeledes sørge for, at de negative resultater bliver mindre, når tilten melder sig.

At kontrollere tilt handler meget om forberedelse, så du har en plan, som kan håndtere tiltsituationer, inden de opstår.

Det kan du blandt andet gøre ved at distancere dig fra situationen, da man ofte er meget involveret, når man tilter. F.eks. kan man bruge et trick, som Bjarke Lassen lærte mig på sidste pokercamp – Mental poker coach. At rejse sig fra bordet og få det hele lidt på afstand.Hvis man ikke har mulighed for det, så kan man forestille sig, at man ser hele situationen udefra.

Man også afslutte en session, når en af de ting, som normalt får en på tilt, sker.

Igen et kæmpe emne og det er meget nemmere at tage fat i et konkret problem.

Koncentration – hvordan du holder fokus mens du spiller

Koncentration – hvordan du holder fokus mens du spiller
At være 100 % fokuseret på opgaven, når man spiller poker, gør, at man præsterer op til sit bedste i alle de andre kerne områder. Mangel på koncentration kan for manges vedkommende være forskellen på, om de vinder eller taber i poker. At koncentrere sig om opgaven gør, at man ikke kun vil opnå bedre resultater, men også mindre swings.
Jeg anbefaler primært to ting i forhold til koncentration. Det første er at minimere forstyrrende elementer. Sluk tv’et, luk browser-vinduet, log af skype/msn og sid gerne i et rum for dig selv.

Det andet man kan gøre at finde ud af, om man klarer sig bedst i korte eller lange sessions og sørge for at udnytte den viden til sin fordel.

Målsætning – hvordan du sætter og opnår ambitiøse, men realistiske mål

Uden et mål er det svært at opnå noget som helst, da retningen, man bevæger sig i, vil være styret af tilfældigheder.

At sætte gode, præcist formulerede, målbare mål med deadline kan gøre en kæmpe forskel, når året er omme.

For at få mest muligt ud af fordelene ved gode mål er der et par ting, man bør gøre.
Sæt et konkret hovedmål med en deadline. F.eks. at vinde $1000 på poker inden den 31/12
Analyser udgangspunktet. Bankroll størrelse, hvilket limit man spiller osv.
Lav en plan for hvordan målet skal nås ved hjælp af delmål og deadlines. Rykke op til limit når man har vundet $200, og hvor meget der skal vindes per måned.
Mål løbende udviklingen i forhold til planen. Hver måned kan man se, om delmålet er nået, og om man skal justere planen
Ovenstående er grundlaget for mine coachingforløb. Jeg beder først om, at den spiller, der ønsker coaching, bedømme sig selv på en skala fra 1-10 i forhold til de 7 kompetenceområder. Derefter beder jeg personen om at spille poker, som han/hun plejer, mens han/hun fortæller mig, hvad der sker undervejs. Det gør, at jeg nemmere kan vurdere personens spil. Med udgangspunkt i den viden tager vi en snak og bliver enige om, hvilket område der har mest brug for opmærksomhed, og hvordan resten af forløbet skal foregå. Når det er gjort, går vi i gang ved bordene.

Målsætning – hvordan du sætter og opnår ambitiøse, men realistiske mål

Jeg bruger selv denne analyseform en gang om ugen til at bedømmer mit eget spil. Det giver mig mulighed for at holde øje med, hvor jeg skal bruge energi på forbedring. Desuden har jeg haft held med at vende dårlige perioder ved at lave denne analyse, der viser mig, hvor jeg ikke spiller op til mine normale standarder, så jeg kan få det rettet til.

Håber det gav lidt inspiration, og at du vil kaste dig over teknikken. Prøv at sætte dig med et stykke papir og giv dig selv karakter fra 1 til 10 lige nu. Lav derefter en plan for hvordan du skal arbejde med dit svageste område.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *